Vi udvikler løsninger, der kan spare på energi- og vandforbruget og øge fortjenesten for vores kunder
”Vi skal ikke digitalisere bare for at digitalisere. Vi skal bruge det, der hvor det giver mening, og så skal det udvikles så det let kan integreres i den enkelte maskine”. Sådan lyder det fra CEO hos Petur Larsen.
Fødevareindustrien er om nogen en industri, der er i forandring i disse år. Der er et fokus på miljø, energi- og vandforbrug og samtidig stiger kravene til kvaliteten på de enkelte fødevarer, der ender i indkøbskurven hos slutbrugeren.
Hvert eneste led i produktionskæden er under pres for at tænke nyt.
Færøerne har en lang tradition og indgående viden om fiskeri og fiskeproduktion til markeder i det meste af verden. Petur Larsen har hovedsæde i Fuglefjord på Færøerne og har i dag status som en af førende BAADER-specialister. Virksomhedens hold af serviceteknikere, smede og udviklere har i gennem næsten 50 år stået for at vedligeholde, sælge og renovere fiskeprocesserings-maskiner. Vi samarbejder med fiskeproducenter i lande som Danmark, Grønland, Polen, USA, Canada og resten af verden.

Digitalisering leverer løsninger til fremtidens krav
Her ser man nu at forandringerne og den nye tids krav får betydning for den enkelte fiskeproducent.
”Vi kan se, at miljø-certificering og besparelser på vand- og elforbrug er nødvendigt for fiskeproducenter. Og det gælder for vores kunder i hele verden. Alle skal optimere på produktionen – og her er digitalisering en stor hjælp,” siger Rógvi Róin, CEO hos Petur Larsen.
Petur Larsen er kendt for at være tilstede hos virksomhedens kunder i hele verden. Teknikerne og eksperterne har deres gang på gulvet og kender produktionsvilkårene hos den enkelte kunde.
”Vi kender hver eneste hal, hvor maskinerne står, og vi kender deres forskellige produktionsforhold. Det er et særkende hos os – en stærk værdi,” siger Rógvi Róin.
Netop derfor har Petur Larsen også tradition for at udvikle nye løsninger, der kan installeres og bruges på de eksisterende maskiner i samarbejde med fiskeproducenterne.

Vi skal ikke bare digitalisere for at digitalisere
”Det, vi har fokus på i øjeblikket, er blandt andet digitalisering. Fordi der er en nøgle til at optimere processerne. Vi skal ikke digitalisere bare for at digitalisere. Vi skal bruge det, der hvor det giver mening. Og så skal det udvikles i nogle former, som gør det let at integrere det på den enkelte maskine,” siger Rógvi Róin.
I samarbejde med Schneider Electrics udviklede Petur Larsen i oktober 2018 Intelligence Kit. En digital optimering af den mekaniske kvalitetsmaskine BAADER 184. I dag kan den installeres og bruges på en lang række fiskeprocesseringsmaskiner – af forskellige brands.
Med Intelligence Kit installeret er det muligt at monitorere vand- og strømforbrug. Man kan regulere den enkelte maskines vandmængde og indstille brug af de enkelte knive, som ikke behøver at køre under rengøring.

Automatisk stop holder energiforbruget nede
Med automatisk stop af maskinen, hvis den fx kører uden fisk, sikres så lavt energiforbrug som muligt, ligesom fiskene, der køres gennem maskinen måles og alle data gemmes i en cloudbaseret løsning, som gør det muligt at tilgå data alle steder fra.
Med Intelligence Kit får man et indgående kendskab til alle elementer i produktionen. Det er muligt at måle vand- og energiforbrug per produceret fisk og fra et dashboard kan man styre og monitorere andre maskiner i hver produktionsled. Det kan for eksempel være transportbånd og vandtilførsel.
Et stort potentiale
Intelligence Kit er allerede installeret hos lokale kunder på Færøerne, og flere steder i verden bliver der gjort klar til Intelligence Kit.
”Vi ser et enormt potentiale i Intelligence Kit. Vi har brugt mange timer på at udvikle det. Og vi har gjort det i nært samarbejde med flere af vores kunder. Fordi det er fremtiden. Men det er afgørende for os, at det er fornuftigt for vores kunder – både i forhold til pris og investering og den eksisterende maskinbesætning, de har,” siger Rógvi Róin.
Intelligence Kit kan installeres på de fleste maskiner. Prøv vores simulator her for at se, hvordan den konkret fungerer.


Intelligence Kit
– digital intelligens, der øger jeres overskud
· Forlænger levetiden for den enkelte maskine
· Mindre slid og færre reperationstimer og produktionsstop
· Minimere vand- og energi-forbrug
· Øger effektiviteten
· Sikrer et højere overskud i produktionen
· Giver fuldt overblik over vægt og kvalitet på hver fisk, der går igennem maskinen
· Højner kvaliteten på produkterne
· Let og overskuelig at tilgå
· Direkte alarm på mobilitelefonen ved energispild, produktionsstop eller fejl


