• Sólbjørn Fríði Olsen, Electrical Engineer

Nyhedsbrev 13.03.2022

 

Der er spændende udvikling indenfor fiskefiletindustrien lige nu 

Sólbjørn Fríði Olsen startede hos Petur Larsen i februar 2021. Som nyuddannet civilingeniør med specialisering indenfor automation og robotteknik, og bevidst om at Petur Larsen går forrest indenfor udvikling og nytænkning i Færøernes fiskeindustri, greb Sólbjørn Fríði chancen for at være en del af den spændende rejse.  

 

Sólbjørn Fríði Olsen befinder sig i verdens navle. I de historiske lokaler hos Bacalao på Vesterkaj i Tórshavn går uddannelse og arbejde op i en højere enhed. Virksomheden P/F Barðið, der holder til på stueetagen, har afgjort at Petur Larsen skal flytte virksomheden et stort teknisk skridt fremad.  

 

Sólbjørn Fríði og hans kollegaer fra Petur Larsen har nemlig sat en robotløsning op, der placerer fiskekasser på paller baseret på en stregekodeløsning. Petur Larsen har også monteret nye transportbånd, som fører fisk fra sorteringsmaskinen, samt en opsamlingsstation hvor kasserne placeres – klare til afhentning af robotten.  

 

Løsningen sikrer at kasserne bliver flyttet hurtigere og mere nøjagtigt på pallerne, samtidig med at det sparer Barðið for en tung og fysisk arbejdsopgave.   

 

Sólbjørn Fríði er ansvarlig for programmering og brug af robotten, mens hans kollegaer hos Petur Larsen har stået for alt el- og smedjearbejde.  

 

Petur Larsen i kikkerten 

Sólbjørn Fríði Olsen har haft Petur Larsen i kikkerten i løbet af flere år. På JobMatch messen på Færøerne har han de sidste mange år vist Petur Larsen interesse. Han vidste nemlig at Petur Larsen arbejder med bearbejdningsmaskiner til fisk.  

 

Jeg kunne gætte mig til at maskinerne måtte have nogle styringer. Og det passede jo godt til mig, siger Sólbjørn Fríði Olsen.   

 

Og Petur Larsens udvikling og Sólbjørn Fríði Olsens interesse har vist sig at være et godt match. Fordi, mens Sólbjørn Fríði var i gang med at afslutte sin uddannelse, så sætter Petur Larsen fart på udviklingen i virksomheden.  

 

Vi har grundlagt en Udviklingsafdeling, fordi vi kan se et stort potentiale i digitale løsninger og i forbedring af maskiner til fiskeindustrien, siger Rógvi Róin, CEO hos Petur Larsen. 

 

Udviklingen har allerede givet afkast – afdelingen har nemlig allerede præsteret med flere nytænkende løsninger til en ellers konservativ industri. Et af dem er Data Kit, som er en digital løsning, der måler brug af el og vand og tæller antal fisk, fiskeslag, driftstid m.m.  

 

Vi udvikler løsninger som gør, at vores kunder kan spare el og vandforbrug, samtidig med at de får en højere fortjeneste, siger Rógvi Róin.  

 

Sólbjørn Fríði Olsen startede i Udviklingsafdelingen hos Petur Larsen sidste år og han har allerede haft fingrende dybt nede i nogle af Petur Larsens nye systemer og produkter, som den nye fileteringsmaskine, Data Kit og Fisheye, som er en serviceportal til Petur Larsens kunder.  

 

Sólbjørn Fríði har aldrig tvivlet om hvorvidt han har truffet det rigtige valg. Han har kommet til en virksomhed, der kommer til at spille en rolle i den spændende og innovative teknologiske udvikling i den fremtidige fiskeindustri.  

 

Sådan som det ser ud nu, så er de store spillere på markedet i gang med et meget intenst kapløb om at være de første på markedet med den nyeste teknologi – det gør det rigtig spændende for os som står og skal levere løsningerne, siger Sólbjørn Fríði Olsen.  

 

I afdelingen er der ansat 5 medarbejdere i øjeblikket, og Sólbjørn Fríði er sikker på at den kommer til at opleve stejl vækst de kommende år.  

 

Petur Larsen

Petur Larsen P/F

Postbox 64

FO-530 Fuglafjørður

www.peturlarsen.fo

2022-03-14T00:04:07+00:00

Share This Story!

Go to Top